Universitetshospital Køge

Universitetshospital Køge

Universitetshospital Køge

Universitetshospital Køge vil med sine 190.000 m2 blive Region Sjællands flagskib, hvor regionens hospitalsfaglige ekspertiser bliver samlet i effektive enheder. Rambøll er en del af et joint venture, der står for projekteringen.

Universitetshospitalet Køge vil tilgodese Region Sjællands visioner omkring

  • sammenhæng i patientens forløb, med indflydelse på egen behandling
  • at være en attraktiv arbejdsplads
  • at satse på forskning, læring og innovation
  • at være fleksibel, effektiv og bæredygtig
  • at helbrede og skabe trivsel samt udnytte teknologiske muligheder.

Ved at etablere 130.000 nye m2 og ombygge det eksisterende Køge Sygehus skaber projektet grundlaget for visionerne i en kompakt og effektiv bygningsstruktur, der med varierende bygningsstørrelser hænger sammen med både landskabet og det urbane.

Rambøll er en del af en rådgivergruppe, der i 2013 indgik aftale med Region Sjælland som den gennemgående rådgiver. Rådgivningen har omfattet alle dele af projektet, fra byggeprogram til projektforslag.

Byggeriet realiseres via efterfølgende totalentrepriser.

Rådgivergruppen, kaldet ”Rådgivergruppen USK”, består udover Rambøll af Arkitektfirmaet C.F.Møller A/S og Ingeniørfirmaet Alectia A/S samt underrådgiverne Gehl Arkitects Aps., Cubo Arkitekter A/S og Søren Jensen, Rådgivende Ingeniører A/S.

Rambøll har i dette joint venture leveret projekteringsledelse, projektledelse og ingeniørydelser for alle ingeniørfaglige discipliner inden for byggeri og infrastruktur samt vejanlæg, miljø og bæredygtighed. Endvidere er der leveret ydelser for indhentning af VVM godkendelse og lokalplan. Bygherren leverer udstyrsrådgivning og byggeledelse.

Det samlede byggeri er opdelt i 9 bygningsafsnit og 2 anlægsetaper. Rambøll har varetaget projekteringsledelsen for det første bygningsafsnit- B1 og den første anlægsetape - A1.
Rambøll har desuden varetaget rollen som bestyrelsesformand for rådgivergruppen og varetager på nuværende tidspunkt tillige rollen som adm. direktør.

Fakta om projektet:

  • Hospitalet vil få 400.000 ambulante besøg og 90.000 indlæggelser pr. år
  • Størrelsen er 190.000 m2, hvoraf 130.000 m2 er nybyggeri
  • Hospitalet vil have en kapacitet på 830 senge i en-sengs stuer
  • Samlet operationsstue antal er 40 stk.
  • Der vil være 127 undersøgelsesrum
  • Parkeringskapaciteten vil være til ca. 2.000 biler

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918