Mobilnet er i konstant forandring med nye teknologier, optimeringer af eksisterende områder m.m., og det er vigtigt, at samspillet mellem DAS-anlægget indendørs i en bygning arbejder sammen med mobilnettet udendørs.
I Operaen i København er der et DAS-anlæg (indendørs mobilnet) med alle mobilteknologier.
Her udfører Rambøll årligt kontrol med DAS-anlæggets 2G, 3G og 4G mobilteknologier for at kunne opdage eventuelle problemer, før de fører til klager fra brugerne. Efterfølgende udarbejder vi en rapport til ejeren af DAS-anlægget.
Vi har igen i år opdaget problemer i samarbejdet mellem macronettet (udendørs mobilnet) og DAS-anlægget (indendørs mobilnet). Disse problemer er videresendt til operatøren, som retter dem.
Igennem årene har vi bla. konstateret følgende problemer (visse af problemerne flere gange):
- Manglende nabodefinitioner mellem macronet og DAS (således man ikke fik handover ind i bygning og dermed dropper opkald).
- Defekte stikforbindelser mellem operatørudstyr og DAS-anlæg, som resulterede i stedvis dårlig dækning.
- Uhensigtsmæssig parametersætning i mobilnet, som reducerede brugen af DAS-anlægget.