Mange borgere har udvist bekymring for, om EMF-niveauerne (elektromagnetiske felter) i deres bolig er sundhedsskadelige. De har derfor bedt om at få målt EMF-niveauerne.
Det er også blevet populært at indrette tagterrasser på mange huse, hvor de i flere tilfælde kommer tæt på mobilantenner. I visse tilfælde har de været for tæt på, og antennerne har så skullet flyttes.
Rambøll har været på besøg i mange private hjem og lavet rapporter med måleværdier sammenholdt med gældende lovgivning. Samtidig har vi - ved behov - rådgivet om kilder til elektromagnetisk stråling.