Forbedret intelligence platform skaber transparens hos Eniig

Kontakt

Thomas Lehman Jensen

Senior Manager
T: +45 5161 8193
Hurtige, enkle og overskuelige indsigter i markedet var Eniigs ønske til den market intelligence platform, der skulle give dem indblik i kunder og markeder.

Eniig er en Danmarks største energileverandører. De har en ambition om at sætte kunden mest muligt i centrum, når de arbejder og med i deres tænkning og tilgang til de markeder, de opererer på. For at få den helt rigtige hjælp til deres ambitioner henvendte energileverandøren sig til Rambøll Management Consulting, der skulle hjælpe med at skabe et bedre overblik over både kundeundersøgelser, markeder og resultater. 

Den leverede løsning skulle være svar på to helt klare krav: Eniig skulle have hurtige og mere handlingsorienterende indsigter, og så skulle nøglemedarbejdere i hele organisationen have meget nemmere ved at få adgang og overblik over kundedata, som de kunne arbejde med og analyserer på daglig basis. 

Multidisciplinære specialistteams

Svaret blev en ny Market Intelligence Platform, der samlede flere funktioner ét sted. For at sikre den bedste løsning med den nye platform sammensatte Rambøll et team af konsulenter, der er specialister inden for forretnings-, undersøgelses- og IT-rådgivning.

I tæt samarbejde med Eniigs projektteam undersøgte Rambølls eksperter den eksisterende dataindsamlingsproces og foreslog udviklingen af en helt ny Market Intelligence Platform. Forslaget blev fuldendt med forbedrede dataindsamlingsmetoder, gennemgang af spørgeskemaer og et skræddersyet dashboard med funktioner, der giver brugerne mulighed for at oprette og dele deres egne indsigter og rapporter med andre interessenter.

- Under hele processen var der tæt dialog mellem Rambøll og en række af Eniigs medarbejdere. Dette skete blandt andet igennem workshops i planlægnings- og designfasen af den nye markeds-intelligence platform. På den måde var det transparens, og organisationen havde mulighed for at levere praksisnære erfaringer og beskrive organisationens behov på strategisk, taktisk og operationelt niveau. 

En innovativ tilgang til indsigt i markedet

Da Rambøll afleverede den nye platform i oktober 2017, modtog Eniig en helt ny platform, der var skræddersyet til Eniigs specifikke forretningsbehov. Platformen samler data fra flere forskellige datakilder på daglig basis – Fra Eniigs interne kundedata til data om markedstendenser i energisektoren.

Ifølge Michael H. Thomsen, projektleder i Eniig, har platformen allerede givet Eniig et bedre overblik. Hele organisationen får hurtigere adgang til indsigter og forbedrede værktøjer, der giver mulighed for en bedre analyse af kundedata: 

- Vi har nu en markant forbedret og mere fleksibel platform til alle vores kunde- og markedsanalyser. Det næste skridt er at få hele organisation til at høste gevinster af den nye platform på alle niveauer og på tværs af vores kontorer og mange lokationer.

Mere om Eniig

Eniig a.m.b.a. blev oprettet efter en fusion mellem EnergiMidt og Himmerlands Elforsyning den 1. januar 2016. Efter opkøb i 2016 og 2017 er Eniig blevet en af Danmarks største energileverandører, der leverer serviceydelser til hele Danmark. Tjenesterne omfatter elektricitet, fjernvarme, fiberbredbånd og meget mere.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918