Rambøll kan foretage en granskning af projektmateriale/udbudsmateriale med fokus på bygbarhed og arbejdsprocesser på byggepladsen. Det er ikke alt der kan rettes op inden udbud, men der rettes fokus på bestemte områder som kan håndteres tidligt i processen så det ikke skaber flaskehalse på byggepladsen. En erfaren byggeleders input til byggepladsplanen og logistikhåndtering, kan spare bygherren for mange penge. Vi tænker gerne byggepladsplanen igennem hele byggeperioden, så de ønsker/krav der måtte være fra bygherres side afspejles i byggepladsplanerne og prissættes i tilbudslisterne. Det er også en mulighed, at vi gransker og kvalitetssikrer de indkommende tilbud fra entreprenører samt bistår med kontrahering i samarbejde med øvrige rådgivere.