Vores erfarne juridiske specialister rådgiver offentlige myndigheder og private kunder i forbindelse med anskaffelser og styring af teknologi. I vores rådgivning inddrager vi erfaring fra både advokatbranchen, it-branchen og kundeside.
Vi rådgiver inden for følgende områder:
- Systemløsningskontrakter, herunder baseret på K01, K02 og K03
- It-anskaffelseskontrakter
- Aftaler om tilpasning af standard software
- Licensaftaler
- Software as a Service (og de øvrige ”as a Service” aftaler)
- Driftsaftaler, herunder i tilknytning til standardkontrakterne K01, K02 og K03
- Outsourcing af it-drift og anden outsourcing
Vi er specialiserede i udarbejdelse af og rådgivning om komplekse kontrakter, herunder kontraktens bilag, der ved komplicerede tekniske anskaffelser udgør et centralt grundlag for at sikre, at kundens kommercielle og it-strategiske hensyn og behov tilgodeses.
Med stærke juridiske kompetencer sikrer vi sammenhæng mellem kontrakten og kundens forretningsmæssige mål, etableret gennem en grundig proces og rådgivning, der bygger på vores mangeårige erfaring med teknologi- og it-kontrakter.
Vi bibringer desuden - gennem vores tætte samarbejde med it-rådgivningsområdet i Rambøll Management Consulting - et stort kendskab til de relevante produkter og aktører på markedet. Tillige har vi stor erfaring med rådgivning om og udarbejdelse af it- og teknologikontrakter, der etableres af offentlige ordregivere inden for Udbudsreglerne.
Vores specialister har deltaget i udarbejdelsen af standardkontrakterne K01, K02 og K03, ligesom vi ofte, udover legal consulting, medvirker som indlægsholdere på kurser og konferencer.
Vi rådgiver desuden i konfliktsituationer, der udspringer af it-kontrakter.
Vi baserer udarbejdelsen af vores kontrakter på, at de skal danne grundlag for en hensigtsmæssig efterfølgende styring. I sammenhæng med vores rådgivning inden for Contract & Commercial Management kan vi levere en række styringsværktøjer og -processer, der kan tilpasses den enkelte organisation med henblik på at opnå det bedst mulige styringsgrundlag for kontrakten.
Se også