Økosystemtjenester

Økosystemtjenester er en betegnelse for de ressourcer og goder som mennesker og samfund får fra naturens økosystemer. Det er et værktøj, der kan bruges til at sikre en holistisk og bæredygtig tilgang til planlægning, projektudvikling samt dialog med projektparter, beslutningstagere og interessenter.

Kontakt

Susannah Keller Finn

Susannah Keller Finn

Konsulent, Miljø & Sundhed
T: +45 51612269

Peter Forfang Sørensen

Afdelingsleder, Danmark
T: +45 51618569

Vi er som mennesker og samfund afhængige af mange funktioner og ressourcer fra naturens økosystemer såsom ren luft, vand, fødevarer, filtrering af forurening, naturlige stoffer til ny medicin, mental afslapning osv. Men det er svært at medregne værdien af disse goder på lige fod med rene økonomiske værdier, når vi eksempelvis planlægger råstofindvinding, nye anlægsprojekter, byudvikling eller nye politiske initiativer.

Det har store negative konsekvenser for natur og miljø og i sidste ende os selv at vi ikke tager disse afledte og svært målelige værdier fra økosystemer med i betragtning i beslutningsprocesser. På både globalt og europæisk plan er der derfor sat mål for bedre integration af værdien af økosystemer i traditionel planlægning og budgetudvikling.

Med værktøjet 'økosystemtjenester' er det muligt at værdisætte en række af de tjenester, vi får fra naturens økosystemer. Der skelnes overordnet mellem fire grupper af økosystemtjenester:

  • De forsynende, som bl.a. giver os mad, drikkevand og tømmer
  • De regulerende, som bl.a. regulerer klima, vand, luft, insektbestøvning og skadedyr
  • De kulturelle, som genererer æstetiske, spirituelle og rekreative værdier
  • De opretholdende, som understøtter de andre tjenester i form af bl.a. næringsstofkredsløb, biodiversitet og jordbundsdannelse

Rambøll arbejder med økosystemtjenester i forskellige sammenhænge og på forskellige planlægningsniveauer. Metoden kan både bruges til at forme en mere holistisk beslutningsproces eller planlægning, hvor flere aspekter af værdi inddrages, til at inddrage borgere og interessenter i en åben kommunikationsproces eller til at sætte egentlig økonomisk værdi på udvalgte betydelige økosystemtjenester for et konkret projekt.

Relaterede projekter

Visualisering af Kagsåparkens Regnvandsprojekt i den sydlige del af parken

Merværdi i Kagsåparkens Regnvandsprojekt

Rambøll har i forbindelse med Kagsåparkens Regnvandsprojekt lavet en analyse af den merværdi projektet vil give i form af fx rekreative muligheder og forbedring af biodiversitet. Økosystemtjenester er et værktøj der kan bruges til at planlægge og gennemføre helhedsorienteret klimatilpasning af byer.

Ved at åbne en lang strækning af et eksisterende vandløb og bruge de tilbageværende rør til regnvandskloakering kan den fynske by Tommerup gardere sig bedre mod oversvømmelse og øge vandets rekreative værdi

Merværdi gennem økosystembaseret klimatilpasning i Assens Kommune

I forbindelse med udarbejdelsen af en klimasikringsplan for landsbyen Tommerup i Assens Kommune, har Rambøll gennemført analyser af økosystemtjenester og PLASK beregninger, for at skabe overblik over de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved gennemførelse af tiltagene i klimasikringsplanen.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918